tirsdag den 8. april 2014

Mandag i SFO'en

Igår var vi på Magleblikskolen i SFO'en og prøve vores aktiviteter af, og det gik super godt. Vi startede ud med at præsenterer os selv, hvorefter vi lavede tre forskellige 'hilselege'.

- Den første omhandler at hilse på hinanden ved at sige sit navn og give hånden, derefter hilser man f.eks. Ved at give hånd under benet, ved at give fod osv. Det er både sjovt og udfordrer også deres balance. 
- Derefter legede vi 'High-five' leg, hvor man går rundt i to cirkler og giver High five til hinanden, hvor man sætter tempoet langsomt op.
- Den sidste leg var at stå i rundkreds og kaste bolden til en af de andre i rundkredsen, hvor man så siger sit navn. Den der modtager bolden siger sit navn og kaster den videre. 


Derefter delte vi børnene op i to gruppe, hvor holdet indenfor lavede 'vaskemaskinen' hvor børnene kravler igennem de to rækker af børn og bliver 'vasket' på ryggen af de andre børn - her kunne vi se, at nogle af børnene ikke var glad for at blive berørt, men at de forsøgte så godt de kunne. 


Derefter legede vi en samarbejdsleg, hvor man står på to rækker, også skal man sende bolden videre igennem benene til personen bag en, der sender den videre indtil bolden når den bagerste i køen, der så løber op foran, og sender bolden ned igen. Dette foregår på en bane af ca 6 meter. Derefter viderudviklede vi legen, hvor bolden blev erstattet af børnene selv - de skulle kravle igennem benene på hele rækken, og op foran.


Udenfor lavede vi en stafet på en forhindringsbane, hvor børnene skulle løbe zig'zag mellem boldene, kravle over gyngen, hoppe mellem risposerne, også tilbage langs gyngerne med stafetten, hvorefter den næste løber. Her opfordrede vi børnene til at heppe på de to, der løber, så de bakker hinanden op og motiverer de andre til at yde. 


Til sidste lavede vi 'børnemassage' til historien om ormen Orla, der skulle ind til byen og opleve verdenen. Børnene blev delt op to-og-to, hvor de skiftedes til at være massør. Det var meget afslappende for børnene og man kunne se flere lukkede øjnene og at de nød historien. Imens viste vi fagterne til børnene, som de skulle lave undervejs. 


Dagen sluttede af med evaluering med børnene og at forære dem et diplom, hvorpå der stod, at de havde været med til denne dag og at de havde klaret det rigtig godt. Vi fik feedback fra den deltagende pædagog, der havde observeret os. Vi evaluerede selv i gruppen kort efterfølgende, hvor vi snakkede om de forventninger der var inden vi startede dagen - om de var blevet opfyldt, og hvordan vi synes det havde været. Vi havde bred enighed om at vi skulle være mere struktureret og bedre til at snakke sammen om selve processen og dens udførelse. Vi blev enige om at vi af flere grunde valgte at gå hjem og tænke over, hvordan det havde været, også stikke hovederne sammen idag omkring vores tanker om det hele. 

2 kommentarer:

  1. Hej Studie Banden.
    Det har været spændende indtil videre at følge med i udviklingen af jeres pædagogiske produkt og super fedt at i har taget billeder af jeres aktiviteter, så man også visuelt kan følge med.

    Vi kunne dog godt tænke os at høre lidt om følgende ting:

    - Hvad fik børnene ud af dagen/aktiviteterne og forstod de jeres budskab?
    - Hvilke kommentarer fik i for den observerende pædagog, hvad fik i ud af dette og hvilke refleksioner har i gjort på baggrund af dette?
    - I kunne evt. også skrive lidt om sociale relationer og hvorfor dette har en indflydelse på mobning.

    Til sidst kunne vi godt tænke os lidt mere belæg, hvorfor i netop har valgt de aktiviteter som i har valgt og hvilke overvejelser i har gjort jer, omkring hvorfor netop disse aktiviteter skulle styrke sammenhold og "forhindre" mobning.

    Generelt synes vi det er et super spændende og relevant projekt i har taget fat i og det er selvfølgelig udelukkende kun forslag til ting i evt. kunne komme ind på i bloggen.

    Vi ønsker jeg god vind med projektet fremad.

    Over and out
    Storgruppen.

    SvarSlet
  2. Hej Storgruppen UCC
    Mange tak for jeres feedback.

    - Børnene kommenterede selv, at mange af dem havde fået nogle nye venner og som minimum snakket med nogle de normalt ikke ville snakke med. Alle børn gik ind til aktiviteterne med stor interesse og engagement! Og sagde til slut at det meste havde været rigtig sjovt. Kommentarerne fra børnene kommer med i bogen.

    - Den observerende pædagog kom med forslag til hvordan man ellers kunne gøre, samt nævnte hvordan det kunne være godt at starte ud med regler, for at hvis vi f.eks. klapper betyder det at man skal være stille, udover dette nævnte hun at mange af børnene også havde været henne til hende, for at fortælle at det var sjovt, og hun havde set nogle børn engagere sig, som hun havde været lidt usikker på. Vi reflekterer selvfølgelig selv over hvad vi kunne have gjort anderledes og forbedret m.m.
    - De sociale relationer og uddybelse, vil også komme med i vores bog som vi igangsætter i næste uge!

    alt i alt vil belæg og som ovennævnt uddybelse m.m. findes i vores bog.

    Tak for de gode forslag m.m.
    God påske!

    SvarSlet